AIK Padel hører under AIK Fitness og er beliggende på Lendrumvej 3, 4671 Strøby.
AIK Padel råder over 2 baner, som er åbne for booking i perioden 05.00-23.00 hver dag.
Ordensreglement
Book banen, inden I begynder at spille. Det kan I gøre via ResaSports app.
Er der ikke booket og betalt for banen inden spil, forbeholder vi os retten til at opkræve 500 kr. pr. påbegyndt time.
Udlånsbat og bolde lægges retur i udlånskassen efter brug. Låget lukkes, og kassen stilles indenfor lågen.
Luk og lås dørene efter dig (såfremt der ikke er nogen, der venter på at komme ind). Vi oplever desværre mange, der snyder sig ind og spiller gratis - dette kan vi kun komme til livs ved at få låst dørene hver gang.
Ryd op efter dig selv og brug skraldespandene. Hvordan vil du selv gerne have, der ser ud, når du kommer til området?
Der må ikke ryges på banerne, og derfor må der heller ikke efterlades cigaretskodder. Både pga. brandfaren, men også da det er til gene for andre. Man må derimod gerne bruge snus, mens man spiller, men smid snusposerne ud. De hører ingen steder hjemme på banerne eller rundt om banerne.